OM DET NYE MATEMATIKFESSOR
Hvorfor kommer der et nyt Matematikfessor?
Efter 10 år som Danmarks foretrukne træningsplatform i matematik har Matematikfessor brug for en grundig opdatering, så produktet kan følge med vores brugeres behov.
Matematikfessors nye platform sikrer, at vi bedre kan vedligeholde produktet, udvikle helt nye funktioner og skabe nyt og mere moderne indhold til gavn for dig og dine elever. Vi har forsimplet platformen og samlet funktioner for at skabe en endnu bedre brugeroplevelse og holde fokus på det vigtige: at øge elevernes matematiske forståelse og motivation til at lære matematikken.
Du kan læse meget mere om det nye Matematikfessor her.
Hvordan adskiller indholdet i det nye Matematikfessor sig fra det oprindelige?
I det nye Fessor har vi langt større fokus på undersøgende opgaver, regnestrategier og den gode brugeroplevelse, og det hele pakket ind i et mere enkelt og tidssvarende design. Den nye platform giver os mulighed for at skabe mere varieret og interaktivt indhold, som vi løbende udvikler på. Fessor har desuden fået sig et nyt team bestående af fire matematikvenner, som hjælper eleverne godt på vej med matematikken, og som eleverne bedre kan spejle sig i. Dem møder du og dine elever forskellige steder på siden, fx i Supertræneren.
Du kan læse meget mere om det nye Matematikfessor her.
Hvilke forandringer sker der konkret på Matematikfessor?
Først og fremmest laver vi nyt og mere tidssvarende indhold, fx i form af videoer med fokus på regnestrategier og flere forskellige opgavetyper. Derudover vil det også blive meget nemmere for dig som lærer at bruge det nye Matematikfessor, fx når du skal følge med i dine elevers udvikling:
- Evalueringen af eleverne foregår fremadrettet kun et sted, så du kan få et samlet overblik over al elevernes aktivitet i læremidlet.
- Livestatistikken bliver mere brugbar, så du hurtigt kan se, hvilken opgave klassen som helhed har sværest ved at løse i et opgavesæt.
- Supertræneren har nu en tidsfunktion, så du fx kan bede dine elever om at alve fem minutters træning i slutningen af timen.
- Både opgaver og lektioner får integrerede elementer af undersøgende matematik, så eleverne selv kan undersøge og prøve sig frem.
- GeoGebra bliver en mere integreret del af Matematikfessor
- ... og meget, meget mere!
Hvordan fungerer mestringsbaren?
Mestringsbaren giver en indikation af, hvor godt en elev er kommet omkring et emne på klassetrinnet. Hvert klassetrin rummer et antal lektioner inden for de matematiske områder. Når eleven har svaret korrekt på en række spørgsmål inden for hver lektion, vil mestringsbaren bliver fyldt. Når mestringsbaren er fyldt, kan eleven fortsat træne inden for området, men på et højere klassetrin.
Hvordan bruger jeg biblioteket på det nye Matematikfessor?
I biblioteket kan du søge træningsforløb, lektioner, opgavesæt, aktiviteter og arbejdsark frem og tildele indholdet til din elever. Du kan filtrere på emner, indholdstyper og klassetrin. Vær opmærksom på, at det hold, du har valgt i den øverste menu, er sat på som klassetrinsfilter, når du går ind på Søg. Du kan altid fjerne filteret, hvis du vil finde materiale til dit hold eller klasse fra et andet klassetrin.
Hvordan opretter jeg et nyt hold?
Din holdvælger findes yderst til venstre i fanebladet ved siden af Tildelinger. Første gang du logger på det nye Matematikfessor, vil du blive bedt om at oprette et hold. Du kan altid oprette flere hold. Brug fanebladet til at navigere mellem dine hold.
Hvordan redigerer jeg en tildeling?
Gå først ind under fanebladet Tildelinger. Find den tildeling, du gerne vil redigere, i oversigten. Klik på pilen til højre for at gå ind på tildelingen. Nu kan du redigere eller slette din tildeling i øverste højre hjørne.
Hvor er mine hold og mine tildelinger fra det gamle Matematikfessor?
Hold og tildelinger skal oprettes på ny i det nye Matematikfessor.
Hvordan tildeler jeg indhold?
Du kan tildele indhold til dine elever ved at gå ind i søgebiblioteket og finde det materiale du gerne vil tildele. Start med at lægge materialet i tasken ved at klikke i nederste højre hjørne. Når alt materialet er samlet i tasken, kan du gå videre med tildelingen.
Se hvordan, i videoen herunder:
Hvordan bruger jeg evaluering?
Du finder evaluering i menuen øverst på siden. Under evaluering kan du se elevernes resultater og følge med i livestatistik.
Se hvordan, i videoen herunder:
Hvordan ser det ud for mine elever?
Dine elever kan selv gå ind i Supertræneren og vælge et emne de vil træne. Derudover kan eleverne se de lektioner og opgavesæt de får tildelt, samt resultater. På sigt vil eleverne få adgang til en side, hvor de kan se optjente badges fra både det nye og gamle Matematikfessor.
Se hvordan eleverne kan bruge Matematikfessor, i videoen herunder:
OM DET GAMLE MATEMATIKFESSOR
Hvornår lukker det gamle Matematikfessor?
Det gamle Matematikfessor lukkede ved udgangen af skoleåret 23/24. Du kan dog fortsat tilgå elevstatistik på det gamle Matematikfessor frem til jul 2024.
Hvad sker der med den eksisterende statistik og de opgaver, jeg har tildelt på det gamle Matematikfessor?
Vi opfordrer til, at du fremover arbejder og tildeler opgaver på det nye Matematikfessor, da det eksisterende statistikdata ikke flytter med fra det gamle til det nye Matematikfessor. Det gamle Matematikfessor lukker ved udgangen af skoleåret 23/24, og indtil da kan du tilgå siden og se de gamle statistikker.
Statistikmodulet i det nye Matematikfessor bygger kun på besvarelser fra den nye side. Både besvarelser fra Supertræneren og de tildelte opgaver indgår i evalueringen.
Kan jeg se det indhold, jeg tidligere har tildelt, på det nye Matematikfessor?
Nej, det kan du desværre ikke. Det nye Matematikfessor er bygget på en anden platform, så historikken fra det gamle Matematikfessor flytter ikke med.
Når du og dine elever begynder at arbejde på det nye Matematikfessor, vil du selvfølgelig fremadrettet kunne se, om klassen tidligere har arbejdet med et givent opgavesæt.
Er der funktioner, der ikke kommer med til det nye Matematikfessor?
I forbindelse med udviklingen af det nye Fessor har vi været i tæt kontakt med vores brugere, og her har mange givet udtryk for, at det var svært at navigere samt at finde de mange funktioner på det gamle Fessor.
Derfor har vi på det nye Matematikfessor haft fokus på at gøre de vigtigste funktioner bedre. Vi har prioriteret, at man kan søge indhold, tildele og følge op på sine elevers træning. Vi har fravalgt, at man kan lave sin egen årsplan, de differentierede opgavesæt samt Bogreolen. Alt det gode indhold vil du stadig kunne finde og tildele, men nu på en meget nemmere og mere overskuelig måde.
Er der indhold, der ikke kommer med til det nye Matematikfessor?
Vi har sorteret grundigt i indholdet og valgt at tage det bedste af det med over i det nye Matematikfessor. Samtidig bliver der produceret masser af nye, gode opgaver og lektioner med fokus på regnestrategier og undersøgelser til det nye Matematikfessor. Disse opgaver og lektioner vil på længere sigt afløse de gamle.
Hvad sker der med mine elevers point og medaljer?
Elevernes point og levels fra Supertræneren kommer ikke med over på det nye Matematikfessor. Til gengæld bliver det muligt at optjene nye medaljer ved at løse udfordringer på tid eller antal, og eleverne kan fremover optjene badges, når de løser opgaver på Matematikfessor. Medaljer optjent på det gamle Matematikfessor udløser et selvstændigt badge.
Hvad sker der med spil?
Tabelspillene og Coding Islands kommer ikke til at leve videre på den nye platform.
Hvad sker der med Geometrifessor?
Opgaverne fra Geometrifessor integreres løbende i det øvrige indhold og kommer derfor ikke til at være et selvstændigt område på det nye Matematikfessor.
Hvad sker der med årsplaner?
Årsplaner i Word-format kan hentes under 'Hjem' i top-menuen op til forberedelsesugerne. Vi arbejder fortsat på en integreret visning af årsplaner.
Hvad sker der med Bogreolen?
Indholdet fra Bogreolen er vi i gang med at sætte op i årsplaner, som kan printes og bruges til at planlægge undervisningen. Bogreolen, som du kender den fra det gamle Matematikfessor, kommer ikke med på det nye.
Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Book din konsulent til alt fra en uformel snak til et uddybende introduktionskursus, eller kontakt vores kundeservice på 7025 4666.