Ny Prisma
7.-10. klasse | Fysik/kemisystem
Et gennemprøvet system til fysik/kemi, der skaber forundring og viden. Ideelt som et solidt supplement til din årsplan.
En klassiker til din undervisning
Ny Prisma er et veletableret system til fysik/kemi, der i mange år har givet elever i udskolingen mulighed for at opleve sammenhængen mellem deres hverdag og naturvidenskab.
Ny Prisma er et stærkt supplement til din eksisterende undervisning. Brug elevbøgerne til at supplere jeres grundsystem – uanset om I bruger et andet bogsystem eller en digital portal. Bøgerne kan med fordel bruges til emnearbejde, projekter eller til at give eleverne en alternativ vinkel på et kendt emne. Systemet dækker med Prisma+ Fælles Mål 2009 og opdateres ikke længere.
Opbygning og pædagogiske principper
Ny Prisma er bygget op efter spiralprincippet, hvor der på alle klassetrin bygges videre på viden fra tidligere år. På denne måde kombineres forundring og faglig viden med muligheden for at opnå praktiske erfaringer gennem aktiviteter og refleksion. Systemet er stærkt i sin inspiration til projektarbejde og lægger op til tværfagligt samarbejde, særligt med de øvrige naturfag.
Leder du efter et fuldt, opdateret grundsystem, der dækker de aktuelle mål, anbefaler vi, at du ser nærmere på Naturens Univers.