Alle titler og serier (2110)
Filtre
Vælg kategori
Tilpas dit valg:

Vælg klassetrin

Alle

Vælg pris

Tilpas udvalg
Digital

Superbog.dk er et onlinebibliotek med over 300 letlæselige bøger, der på en nem og sjov måde lader elever i 0.-6. klasse styre egen læsning og dele den med andre. Eleverne præsenteres for relevante og spændende letlæsningsbøger - enten udvalgt af læreren eller foreslået på baggrund af elevens foretrukne emner.

0.-6. klasse
Serie

Superbørnene kan …
Serien Superbørn er super lette bøger til legelæsning og læsetræning allerede fra 5 år, dvs. til det sidste år i børnehaven og til børnehaveklassen/1. klasse. Børnene får her et reelt tilbud på gode oplevelser, mange samtaleemner og glæden over succesen ved selv at kunne læse ord, billeder og sætninger.

Den enkelte bog er på 15 sider og max. 50 ord, men inddrages Bodil Molichs meddigtende og fantasifulde illustrationer, er bogen på mindst 125 sider!

Seriens børn, ridder Sven, heksen Sille, Siggi Supermand, Sami tryllekunster og prinsesse Selma er rigtig gode til at hjælpe hinanden med hverdagens små og store problemer på en sjov og fantasifuld måde.

Serien Superbørn består af 12 bøger.
• Hokus Pokus
• PC-musen
• Super sej
• Ridder Sven
• Super sundt
• Gæk, gæk...
• Sæt b foran ørn
• Kan I gætte?
• Jorden er giftig
• Sille hekser
• Sip og Skrat
• Godnat gys.

 

Digital

Superreaders.dk er et onlinebibliotek med over 200 digitale bøger til engelsk-, tysk- og franskundervisningen. Her findes masser af gode historier til sprogundervisningen i 1.-10. klasse eller som fritidslæsning.

Eleverne kan læse bøgerne både på computer og tablet, og så kan de få teksterne læst op af indtalt eller syntetisk stemme. Læsningen suppleres med interaktive opgaver og boganmeldelser, som eleverne læser og deler med hinanden.

1.-10. klasse
Serie

Sæt punktum og komma er et tegnsætningsmateriale om de ændrede kommaregler der blev vedtaget i 2004.

Reglerne bliver gennemgået, og der er masser af opgaver og test undervejs så reglerne skulle komme på plads én gang for alle. Til slut i hæftet er der en stribe opsamlende opgaver hvor forståelsen skal stå sin prøve.

Til hæftet er desuden udgivet et svarhæfte til læreren.

Sæt punktum og komma kan anvendes uanset om man vil sætte startkomma eller ej, og i det tilhørende svarhæfte er også startkommaernes placering vist i alle opgaver.

Hæftet kan bruges af elever fra 7. klasse i folkeskolen men også i voksen- og ungdomsuddannelserne.

 

System

Flere generationers første læseoplevelse
"Søren og Mette". Få andre ord kan på et splitsekund vække så mange detaljerede barndomsminder hos de fleste danskere. Skolebogen Søren og Mette er nemlig flere generationers første læseoplevelse og søskendeparret har fejret deres 60 års fødselsdag, som et af Danmarks mest effektive og populære læsesystemer.

Hvad er det Søren og Mette kan? Knud Hermansen og Ejvind Jensen har, med deres legende tilgang til læsning og fokus på lydrette ord, udviklet bøger, der får de fleste til at knække læsekoden og blive stærke læsere. Bøgerne er udviklet op igennem 1970’erne og 1980’erne og genudgivet i den nuværende form i 2014.

I 2015 udkom de første nye bøger om Søren og Mette bygget på de samme pædagogiske principper. Bøgerne er skrevet af læsekonsulent Kirsten Koch Jensen og nytegnet af Birgitte Ahlmann.

0.-5. klasse
Serie

Tackling - sundhed, selvværd, samvær 1-3 kombinerer undervisning om tobak, alkohol og stoffer med emner, der er helt basale for den personlige og sociale udvikling. Det er emner, der interesserer de unge - og det er samtidigt emner, der bekymrer de voksne, når børnene bliver unge.

Materialet lægger op til en hverdags- og handlingsorienteret undervisning, der involverer eleverne. Gennem opgaver, fælles diskussioner, rollespil og undersøgelser går de unge bag om de forskellige misbrugsproblematikker og lærer selv at tage stilling - og ikke mindst at stå ved deres egen beslutning. Det handler i høj grad om udviklingen af elevernes selvværd.

Den pædagogiske tilrettelæggelse er konkret og grundigt beskrevet i lærervejledningen, som giver masser af anvisninger og baggrundsstof til brug i undervisningen. Desuden indeholder vejledningen en cd med øvelser.

Tackling er tænkt til at skulle bruges en gang om året i tre år. Tackling 2 bygger derfor viden ovenpå Tackling 1, og Tackling 3 bygger viden ovenpå Tackling 2.

Tackling 1 er udviklet til undervisning i 6.-7. klasse.
Tackling 2 er udviklet til undervisning i 7.-8. klasse.
Tackling 3 er udviklet til undervisning i 8.-9. klasse.


Tackling 1-3 er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

 

Serie

Team A - krimibøger til bogdroppere
Kamille og Bastian starter Team A, et detektivbureau. A for Amager, hvor de deler værelse som sammenbragt familie. Og det bliver Team As første mission: at skrabe penge sammen til en væg, så de ikke behøver at se på hinanden. I de følgende bøger er der andre missioner der kræver opklaring.

Team A er en krimiserie med mange mysterier, spænding og humor, der sigter efter især drengelæsere mellem 9-11 år. Serien er ikke læsepædagogisk bearbejdet, da det er tanken, at en god handling øger motivationen for at klare selv de sværeste ord.

Børne- og ungdomsforfatterne Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorff står bag serien, der udspiller sig i et realistisk miljø på Amager, hvor forfatterne selv har boet.

I lektørudtalelsen står blandt andet:
”… Krimierne er et godt bud på en kickstart af læsning for drengelæsere mellem 8-10 år.
 Og sådanne bøger kan vi ikke få nok af.”

Udkommet:
Computermysteriet (Nu også på engelsk - find den her)
Den forsvundne silkeabe (Nu også på engelsk - find den her)
Kidnappet (Nu også på engelsk - find den her)
Sabotage
Dødens drug
Kuppet.

System

Hvad er Tid til dansk?

I Tid til dansk er elevernes læreproces i centrum. Tid til dansk udfordrer eleverne, og de oplever, forundres, udforsker sproget og får ny viden. Eleverne går i dialog både med teksterne, med hinanden og med læreren.

Logskrivning indgår som en naturlig del af denne proces, hvor eleverne løbende bruger læselog, arbejds- og læringslog.

Læsning og skrivning følges ad, og Tid til dansk er tilrettelagt, så eleverne læser og arbejder med mange forskellige genrer samt ældre og nyere tekster, også kanontekster.
Der arbejdes systematisk med både skønlitterære genrer og sagprosagenrer. De enkelte genrer er nøje udvalgt og har ofte helt tydelige kendetegn, så eleverne kan bruge dem som forbilleder, når de selv skal skrive.

0.-10. klasse

Sider

Side 13 af 15