Trygge elever er modige elever

Rikke Bay er forlagsdirektør hos Alinea, og spørger man hende, ville hun ønske, at der ikke kun blev arbejdet med trivsel i koncentrerede nedslag i korte perioder af året.

“At arbejde med klassefællesskabet er hver dag og i alle fag. Jeg mener, det er vigtigt, at man kigger på sine læremidler og ser på, hvordan de spiller en rolle i arbejdet,” siger Rikke Bay.

Læremidler er en vigtig makker i trivselsarbejdet i klassen. Forfatterne bag har tit allerede bygget en inkluderende pædagogik ind i materialet, der tilgodeser elevernes forskellige læringstilgange. Og ikke mindst anerkender elevernes forskellige baggrunde, køn og etnicitet.

“Når vi i systemet Molevittens litteraturspor for eksempel lægger op til en sansebaseret tilgang, så er det et greb, vi bevidst bruger for bl.a. at give eleverne lige deltagelsesmuligheder. Ikke alle er lige gode til at læse tekster, men alle har sanser og kan være med i de lege, der indleder teksterne i Molevitten,” forklarer Rikke Bay.

En tanke bag organiseringen
Forfatterne har ofte taget nogle meget bevidste valg, når det kommer til organiseringen af undervisningen. Og det er vigtigt, at man som lærer kender hensigten med disse valg.

"Hvad skal eleverne bruge hinanden til, når vi foreslår, at de skal arbejde to og to? Hvorfor foreslår vi fc Cooperative Learning til netop disse opgaver? Forfattere og forlag gør sig mange overvejelser om, hvordan den konkrete metode er med til at skabe variation og deltagelsesmuligheder," siger Rikke Bay. 

Det kan fx handle om, at man i udskolingen gør det til almindelig praksis at læse tekster højt i klassen, fordi der vil sidde nogle elever, som bruger alt krudtet på bare at læse teksten.

“Måske er de elever blændende fortolkere? Det skal vi da have frem! Her kommer læremidlets forslag ind og understøtter sunde klassefællesskaber. Men man skal som lærer ikke føle sig fastlåst i den fremgangsmåde, der er i læremidlet, men se på sine elever, sætte sin egen faglighed i spil og gøre læremidlet til sit eget.”

Læremiddelbashing er det nye sort
I nogle sammenhænge lever fortællingen om, at ‘den gode lærer laver sine læremidler selv’. Det ærgrer forlagsdirektøren:

“Jeg synes egentlig, det er en tarvelig måde at tale lærernes arbejde ned på. Under de gældende vilkår i skolen er der næppe mange, der har tiden til at skabe alting fra bunden, så meningsdannere peger på et ideal, der er umuligt at opnå. I stedet for at se ned på læremidler og læreres brug af dem bør de lytte til lærerne og skolelederne.”

Heldigvis oplever Rikke Bay da også, at langt de fleste lærere anerkender vigtigheden af læremidler. Fordi de rette læremidler kvalificerer undervisningen og sikrer sammenhæng på tværs af klassetrin.

“De lærere, vi møder, fortæller os, at de er meget glade for deres læremidler. De vil gerne bruge dem, og de vil gerne have flere. Så problemet handler om adgangen til de rigtige læremidler. Og selvfølgelig nok tid til at gøre dem til sine egne,” siger Rikke Bay.

Eleverne skulle kunne spejle sig i læremidlerne
Når Rikke Bay taler om klassefællesskaber, kan hun ikke gøre det uden også at tale om repræsentation, som er helt afgørende i skolen i dag.

Danske elever har alle mulige forskellige farver og familieformer og størrelser. Som forlag og skole har man et særligt ansvar for, at alle elever føler sig set og inkluderet i det, de møder i deres skolehverdag.

“Repræsentation handler om, hvordan vi ser på fx køn, etnicitet og kropsformer i samfundet generelt. Her har vi en særlig forpligtigelse, som vi er meget bevidste om, fordi vi som udgiver af læremidler og børne- og ungdomsbøger er i berøring med stort set alle børn i Danmark på en eller anden måde,” forklarer Rikke Bay.

Der er sket meget de seneste år, når man fx ser på køn. Rikke Bay erkender da også, at der er materialer hos Alinea, som ikke tager højde for den måde, vi ser tingene på i dag.

“Du kan helt sikkert støde på forsimplede udlægninger af drenge og piger. Eller du kan møde lære- midler, der ikke afspejler en aktuel sammensætning af etnicitet. Men når vi udvikler nyt og reviderer, har vi meget fokus på det,” siger Rikke Bay.

Trykte læremidler lever længe ude i skolen. Og det er vigtigt at have for øje, at de kan blive utidssvarende over tid. Tanker om fx fællesskaber, repræsentation og inklusion er ikke nødvendigvis de samme som for 10 år siden. Men man kan som lærer vælge at gribe det som en mulighed.

“Hvis man onsdag morgen står med en bog, som ikke er opdateret, så gælder det om at se det som en gylden mulighed for at tage snakken med eleverne. Altså, hvorfor ser det her forkert ud i vores øjne i dag?” fortæller Rikke Bay.

Faglighed og trivsel er uadskillelige
Bevæger vi os ind på hele præmissen for, hvorfor det er vigtigt at bruge kræfter på fællesskabet i klassen og trivslen generelt, er Rikke Bay klar i spyttet.

Vi tror grundlæggende på, at hvis man oplever at kunne noget, så er der et langt bedre udgangspunkt for at trives. Og omvendt: Er man tryg i klassen, så tør man meget mere. Læring er jo grundlæggende en proces, hvor man er i modstand. Og så føles det så godt, når man er kommet forbi den modstand og kan sige: ‘Jeg flyttede mig’,” siger Rikke Bay og fortsætter:

“Pointen er, at i alt, hvad vi gør, arbejder vi hen imod at hjælpe lærerne med at sikre inkluderende fællesskaber. Eleverne er sammen i virkelig mange timer, og det skal være trygt og rart for dem. Her har vi et stort ansvar, som vi gerne påtager os.”