IndlæserVent venligst…
Indlæser
161 , 00 kr.
201 , 25 kr.
Udkig fra historiekanon, 1700-tallet

Udkig fra historiekanon, 1700-tallet

Bogen er henvendt til 7.-9. klasse og tager afsæt: Stavnsbåndets ophævelse, Stormen på Bastillen og Ophævelse af slavehandlen. Her rettes kikkerten mod de store forandringer i slutningen af 1700-tallet: Oplysningstiden i Europa, opdagelsen af det ukendte Sydland (Australien), kolonierne i Nordamerika, situationen i Afrika, slavehandlen med perspektiv til slaveri i dag.

Udkig fra historiekanon udvider og supplerer vor serie Tre skud i kanonen. Hver kanonbegivenhed udvides med et bredere, globalt perspektiv i tid og rum, og begreberne kulturmøde og viden om verden er de bærende principper for stofvalget.

Udkig fra Historiekanon har i dette bind de store forandringer i slutningen af 1700-tallet som hovedtemaer. Oplysningstiden i Europa satte gang i store omvæltninger af samfundene, der førte frem til større frihed for det enkelte menneske.

Tankerne om det enkelte menneskes rettigheder blev dog ikke en del af den måde, europæerne behandlede resten af Verden på. Historien om, hvordan kolonimagterne undertrykte og udnyttede de indfødte i andre verdensdele er en lang og trist kæde af begivenheder.

Mødet mellem de indfødte og europæerne havde intet at gøre med de smukke tanker om frihed og retfærdighed for alle. Set med europæiske øjne var de indfødte primitive undermennesker, som kun skulle være taknemmelige for at blive befriet for deres håbløse fattigdom, uvidenhed og overtro.

Den opdeling af verden i rige og fattige lande, som vi kender i dag, har dybe rødder tilbage til den måde, hvorpå kolonimagterne gennem mange år behandlede de andre dele af verden, som de erobrede.

Udkig fra Historiekanon beskriver det nære og det fjerne på en letlæselig og spændende måde. Suppleret med et omfattende billedmateriale indgår elementer fra faglig læsning som en integreret del af fremstillingen.

Udkig fra Historiekanon er et markant udsigtstårn, hvorfra eleverne kan få viden om, hvorfor verden i dag ser ud, som den gør!

Læs mere >

< Læs mindre

På lager
ISBN:
9788723047458
88 sider
Niveau: 7. klasse-10. klasse Fag: Historie 1. udg. Forlag: Alinea Redaktør: Anne Lisbeth Olsen
201 , 25 kr.
161 , 00 kr.
Prisen er inkl. moms
Prisen er ekskl. moms