Hvad er Superbog.dk?
Superbog.dk er et onlinebibliotek, der henvender sig til alle skoler, hvor man vil tilbyde sine elever i 0.-6. klasse et bredt udvalg af digitale bøger. Superbog.dk er udviklet i samarbejde med lærere, skolebiblioteker og børn, så det lever op til brugernes krav og behov.
Superbog.dk hjælper med at huske, hvilken bog dine elever er i gang med, og hvor langt de er kommet. Eleverne kan nemt gemme deres yndlingsbøger under favoritter, så de altid kan læse dem igen. Superbog.dk indeholder videoklip med præsentationer af udvalgte forfattere og deres tanker om, hvordan det er at være forfatter.
Bøgerne er inddelt efter serie, emne og lix-tal, og der tilføjes løbende nye titler. Læsningen suppleres med interaktive opgaver og boganmeldelser, som eleverne læser og deler med hinanden.
Biblioteket suppleres af interaktive opgaver knyttet til hver bog med sværhedsgrad tilpasset målgruppens niveau. En del af opgaverne fokuserer på boganmeldelser, som eleverne selv skriver og deler med hinanden. Eleverne kan også læse og se en kort video om de fem forfattere: Benni Bødker, Jørn Jensen, Lars-Henrik Olsen, Dorte Roholte og Grete Sonne.
Hvordan administrerer du Superbog.dk som lærer?
Som lærer har du adgang til en lærerside med en række værktøjer på Superbog.dk. Du kan for eksempel vælge, hvilke bøger dine elever skal have adgang til og hvilke de skal læse. Du kan tjekke deres opgavesvar og boganmeldelser samt sende beskeder til hele klassen.
Hvad indeholder Superbog.dk?
Superbog.dk kan bruges både på pc og tablets og indeholder:
• Interaktive opgaver til alle bøger
• Facitliste til faktabøgernes opgaver.
• Søgefunktion hvor emne og lix kan kombineres.
• Mulighed for at læreren kan tildele flere bøger på én gang.
Se en oversigt over hele Superbogs bibliotek her
Se mere på www.superbog.dk