Læseevaluering
Hvad kan mine elever? Og har de lært det, jeg tror? Med Læseevaluering på begyndertrinnet til 1.-2. klasse kan læreren følge elevernes læse- og staveudvikling på nært hold.
Prøverne er udviklet i forbindelse med forskellige forskningsprojekter og bygger på forskningsbaseret viden om, hvilke færdigheder, der på et givent tidspunkt er vigtige for den fortsatte læse- og stavefærdighed. Det er et nyttigt pædagogisk værktøj til evaluering af elevernes læsning og stavning af enkeltord og sammenhængende tekst.
Testmaterialet indeholder både instruktion og undervisningsforslag. I vejledningen gives nemlig forslag til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges med udgangspunkt i evalueringsresultaterne, så det bliver nemt at komme fra evaluering til undervisning.
Instruktion:
• Testvejledning og fortolkning
• Eksemper på evaluering af klassens resultater
• Eksempler på evaluering af elevens resultater.
Undervisningsforslag:
• Sproglige aktiviteter
• Fonologiske øvelser
• Inspirerende læse- og skriveopgaver.
Materialet til 1.-2. klasse består af:
Evalueringshæfter til 1. klasse (læsning og stavning af enkeltord)
• Ordlæs
• Idas ord
• Orddiktat
• Dinodiktat.
Evalueringshæfter til 2. klasse (læsning og stavning af sammehængende tekst)
• Sætningslæs
• Sætningsdiktat.
Øvrigt:
• Vejledning
• Supplerende materiale til individuel afdækning.