IndlæserVent venligst…
Indlæser
160 , 00 kr.
200 , 00 kr.
Petrea, Petrea, Bog 1

Petrea, Petrea, Bog 1

Petrea er første bind i en ny serie om pigen Petrea fra Nørrebro. Serien henvender sig til de 9-12 årige piger.

Petrea bor hos sin far på Nørrebro. Hun har en rotte som kæledyr og er venner med et helt rockband. Oven i købet et, der består af drenge, der er 3 år ældre end hende selv. Hun går i slidte militærstøvler og må være ude lige så længe hun vil. Hvad andet kan man ønske sig, når man er 12 år gammel?

Men Petreas seje storbyliv er truet! For Petreas mor vil have, at hun flytter op til hende i pussenusse-rækkehuset i Farum. Og Petreas far får en endnu vildere idé. Han vil ikke længere være biologilærer, men arbejde i et omrejsende tivoli. Så Petrea må vælge: Farum eller landevejen? Og det er et svært valg, når man helst bare vil blive på Nørrebro og hænge ud med sine venner og hjælpe dem mod de lokale bander.

Læs mere >

< Læs mindre

På lager
ISBN:
9788723033642
1. oplag
80 sider
Niveau: 5. klasse-Mellemtrin Fag: Dansk 1. udg. Forlag: Alinea Redaktør: Astrid Pejtersen
200 , 00 kr.
160 , 00 kr.
Prisen er inkl. moms
Prisen er ekskl. moms
    Piger på mellemtrinnet vil tage serien om den seje Petrea til sig Anvendelse/målgruppe/niveau Første bog i en ny serie om pigen Petrea fra Nørrebro. Serien henvender sig til de 9-12-årige piger (4.-6. klasse). Bogen er velegnet til frilæsning og fælleslæsning. Beskrivelse En letlæst bog om den seje 12-årige Petrea, som efter forældrenes skilsmisse bor alene sammen med sin flippede lærerfar på Nørrebro. Faren sætter ikke mange grænser, så moren ønsker, at Petrea kommer til at bo hos hende i sit velordnede rækkehus i Farum. Petrea elsker Nørrebro, selvom hun også har dårlige oplevelser med bandemiljøet. Hun har en rotte som kæledyr og er gode venner med et rockband, som består af drenge. Bogen slutter med, at faren siger op for at arbejde i et omrejsende tivoli. Mange piger kender til pinlige forældre, og historien virker troværdig såvel indholdsmæssigt som sprogligt. Forsiden og illustrationerne med de lidt skæve vinkler passer godt til hovedpersonens punkede attitude. Mette Finderup har bl.a. skrevet de populære bøger om Emmy. Sammenligning Bøgerne om Iqbal Farooq foregår ogs-a- på Nørrebro, men med en indvandrers synsvinkel. Pinligt!, 2001 handler også om pinlige forældre. Samlet konklusion Vedkommende og letlæst bog om et pigeliv på Nørrebro. Piger på mellemtrinnet vil tage serien om den seje Petrea til sig.
    Lektørudtalelse
    Feltgruppe