



Hvad skal der så til for at lave en god webavis?
Dommerpanelet vil lægge vægt på, at:
- Eleverne har anvendt journalistiske metoder – såsom research, vinkling og interviewteknik – samt udforsket de journalistiske genrer – som nyheden, reportagen og portrættet.
- Der er brugt forskellige kildetyper såsom erfaringskilder, ekspertkilder og partskilder.
- Emnet er belyst fra konstruktiv tilgang, hvor man ikke kun viser problemerne, men også bud på forskellige løsninger.
- Eleverne har hentet viden og ekspertise uden for skolen.
- Den digitale webavis er multimodal og rummer elementerne tekst, video, lyd, foto og interaktiv grafik.
- Avisen er flot sat op, sproget er godt, og mængden af stavefejl er minimal.
Vi kårer to vindere i disse kategorier:
Bedste webavis 7.-8. klasse
Bedste webavis 9.-10. klasse
De to klasser får hver et diplom + 3.000 kroner til klassekassen.
Herudover uddeles fire særpriser:
Særpris: Bedste artikel
Særpris: Bedste podcast/lydindslag
Særpris: Bedste videoindslag
Særpris: Bedste illustration/foto/satiretegning
Klasserne modtager hver et diplom.
Alle deltagende elever får en lille gave fra Ungdommens Røde Kors.