Eleverne skal føle sig trygge og inkluderede

Elever med matematikvanskeligheder bliver ofte taget ud af deres klasser for at modtage intensiv undervisning. Men på Ørestad Skole i København foregår den tidlige matematikind­sats i klassen. Matematikvejleder René Andersen mener, det er vigtigt, at eleverne forbliver en del af fælleskabet.

Der er stigende fokus på matematikvanskelig­heder, og rundt omkring i landet afprøver skoler nye indsatser. På Ørestad Skole, hvor René Andersen jonglerer med hele tre kasketter som matematiklærer, matematikvejleder og senest også ressourcelærer, har man oprindeligt været med i det såkaldte TMTM­projekt; Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever, der i over 10 år er blevet udviklet i et samarbejde mellem matematiklærere, forskere og under­visere ved Københavns Professionshøjskole.

“Men det krævede temmelig mange ressourcer. Det er små intensive forløb, hvor man træk­ker eleverne ud af deres klasser. Og fordi vi har rigtig mange klasser her på skolen, vil det aldrig kunne lade sig gøre for os at give alle de elever, der har brug for ekstra opmærksomhed, den tid, de skal have,” forklarer matematik­vejlederen.

“I stedet laver vi nu co­teaching, hvor jeg kommer ind i de forskellige klasser. Og det betyder, at vi kan beholde eleverne inde i deres oprindelige klasser. De oplever ikke, at de bliver taget ud, fordi de har nogle vanskeligheder. Tværtimod, de er stadig inkluderet og føler sig fortsat som en del af klassen.”

Ørestad Skoles tilbud om en tidlig indsats i matematik gælder for alle klasser i hele ind­skolingen. Som en del af matematiklærernes fælles forberedelse er der en ugentlig sam­tale om elevgrupperne, og hvordan de klarer sig med de forskellige emner. Her diskuterer lærerne også individuelle sager, hvis de har ob­serveret problemer i den daglige undervisning, eller hvis et testresultat indikerer, at en elev har vanskeligheder ved et eller flere aspekter af faget.

Kæmpestor opgave
Sammen med matematikvejleder René Ander­sen vurderer lærerne, hvilke klasser der har elever, som har mest behov for hjælp. René kontakter elevernes forældre for at tage en snak om, hvilken hjælp skolen kan give, og hvordan forældre selv kan hjælpe til. Ret hur­tigt derefter er han med i klasserne, hvor han arbejder med små grupper a tre elever i en til to moduler om ugen.

Kristian Granquist

”Det er vigtigt at bruge mange forskel­lige typer konkrete materialer. Materia­lerne gør det nemlig lettere for eleverne at forstå og arbejde med matematik­opgaverne,” fortæller René Andersen.

“Fordi vi er med i hinandens planlægning, ved jeg, hvad der arbejdes med i de forskellige klas­ser. Jeg tænker over, hvordan de pågældende elever kan komme lidt mere i dybden med det område, hvor de har brug for ekstra hjælp. Jeg tilpasser problemstillingerne til deres specifik­ke niveau, og jeg finder velegnede hjælpemidler, fx positionsstænger, centicubes m.m., som kan være med til at gøre opgaverne mere konkrete for dem.”

I René Andersens øjne er der mange gevinster ved at gå til den tidlige matematikindsats på denne måde. Tilgangen er fleksibel, og sammen med sine kollegaer kan han hurtigt være på og tilpasse den hjælp og støtte, han giver eleverne.

“Det er jo om at fange dem så tidligt som muligt. Og jeg vil altid gerne arbejde med eleverne i grupper, for når det er børn, er det vigtigt, at vi kan tale sammen om matematik­ ken, og at de føler sig trygge og inkluderet.”

Behov for mere målrettede indsatser
René Andersen har været matematiklærer i 10 år, og i alle de 10 år er der blevet talt om elever med matematikvanskeligheder. Men han oplever, at det i høj grad er et problem, der er overladt til de enkelte skoler og især de enkelte matematiklærere og vejledere at gøre noget ved.

“Det er en kæmpestor opgave at forholde sig til, og der er slet ikke så mange materialer til eleverne, som der er i fx dansk til elever med dysleksi.”

Som både almindelig matematiklærer og som skolens matematikvejleder og ressource­ person mener han, at der mangler en gennem­ gribende og struktureret indsats på nationalt plan, som skal løfte området.

“Der er uddannet vanvittig mange danskvejle­dere på hver skole. Vi har fx fire på vores skole, og vi har kun én matematikvejleder. Jeg er desværre den eneste ekstra ressource, der er, indenfor matematik. Til indskolingsklasserne har jeg 10 timer, jeg kan gøre godt med, om ugen. Og de timer skal også dække vejledning af lærerne. Og jeg har 11 klasser, jeg skal kom­ me rundt om. Det er her, vi ser, at matematik desværre ikke bliver prioriteret så højt som fx dysleksi i folkeskolen."

”Det er vigtigt at bruge mange forskel­lige typer konkrete materialer. Materia­lerne gør det nemlig lettere for eleverne at forstå og arbejde med matematik­ opgaverne,” fortæller René Andersen.

 

 

 

Vild med matematik 2022

Gratis magasin til dig, der er matematiklærer i grundskolen.