Den store julegåde

Er du og dine elever skarpe til at løse gåder? Prøv, om I kan knække denne her gåde, som kræver logisk tænkning, kreativitet og systematik.

På en snedækket villavej ligger fem huse på række. Husene har hver sin farve, og der bor et barn i hvert hus.

Hvert af disse børn spiser én bestemt type juleguf, har ét specifikt kæledyr og har ét særligt ønske til jul. 

Spørgsmålet er blot: Hvem ønsker sig rulleskøjter?

Det kan I finde ud af ved at bruge oplysningerne herunder.

Oplysninger:

  • Sofie bor i det røde hus. 
  • Caroline ønsker sig tøj i julegave. 
  • Nedim spiser pebernødder.   
  • Det grønne hus ligger umiddelbart til venstre for det hvide hus.   
  • Barnet i det grønne hus spiser vaniljekranse. 
  • Barnet, som har en skildpadde, ønsker sig gavekort. 
  • Barnet i det gule hus har en fisk. 
  • Barnet i det midterste hus spiser klejner.   
  • Carl bor i det første hus fra venstre.   
  • Barnet, som har en kat, bor ved siden af det, der ønsker sig høretelefoner.   
  • Barnet, som ønsker sig en sækkestol, bor ved siden af det barn, som har en fisk.
  • Barnet, som har en hest, spiser æbleskiver. 
  • Joshua har en hund. 
  • Carl er nabo til det blå hus.   
  • Barnet som har en kat, bor ved siden af det, som spiser konfekt. 

Julegåden er blot en af de sjove aktiviteter, som du kan finde i vores juleforløb til udskolingen.

Har du ikke adgang, kan du nemt oprette en gratis prøveadgang her.