Dansk letlæsning og frilæsning (193)
Tilpas udvalg
Serie

Lette fagbøger til de yngste læsere
Allerede fra 8 år kan børnene læse og billedlæse bøgerne i serien Læs dansk fakta, som er en række lette og spændende fagbøger på et højt fagligt niveau både på tekst- og billedsiden.

Alle bøgerne er danskproducerede og indeholder de redskaber, der kendetegner en god fagbog: indholdsfortegnelse, stikordsregister, litteraturliste og web-adresser.

Bøgerne kan indgå som den første fagbog, hvor der arbejdes med et specifikt emne eller i et fagligt læsekursus.

I lektørudtalelsen til bogen om Vandrefalken og dens unger står blandt andet:
’… Den omfattende og emnemæssigt meget varierede serie Læs dansk fakta henvender sig til børn, der har knækket læsekoden og er kommet godt i gang med at læse, dvs. børn fra ca. 8 år. Lixtallet er 15, teksten er verssat i en enkelt spalte, og sammensatte ord er delt.’

I lektørudtalelsen til bogen om Fantasyvæsner: Guld og gru står blandt andet:
’… Der findes mange bøger om fantasy-væsner, hvor de stammer fra, hvordan de ser ud, hvordan man tegner dem osv. Det fine ved bogen her er, at den tager de helt unge læsere alvorligt og giver dem en lille ”seriøs fagbog” om et emne, de brænder for.
    Fin, fin opfølger til fantasy-mesteren Jesper Ejsings mini-opslagsværk om fantasiens kendte og ukendte skabninger formidlet for småfolk i 7-8-års alderen.’

Gratis opgaver, facit og vejledning til et fagligt læsekursus til serien kan hentes længere nede på siden.

 

Serie

Frøken Ignora har fået en lillebror!
Per Prik er en serie af super let litteratur skrevet af forfatteren til Ignora-bøgerne, Katrine Marie Guldager. Bøgerne handler om drengen Per Prik, og de udfordringer han møder i skolen. Men Per Prik er ikke en helt almindelig skoledreng, han kan nemlig forvandle sig ...

Litteratursamtaler og læseoplevelser i de yngste klasser
Serien om Per Prik er velegnet både til selvstændig læsning og til litteratursamtaler. Bøgerne er så lette at læse, at de kan anvendes i de yngste klasser. De har en læsevenlig typografi og er gennemillustreret i farver af Dorte Karrebæk.

Per Prik-serien består af 6 bøger:
1. Per Prik skal lære at læse
2. Per Prik forvandler sig til en nål
3. Per Prik lærer at regne
4. Per Prik forvandler sig til en abe
5. Per Prik vil være med
6. Per Prik og tiden der går.

Serie

I serien Rollespil begynder Janus til rollespil og indvies i en helt ny verden af orker, elvere, væbnere og rakkere. Sammen med Janus stifter eleverne bekendtskab med live-rollespillets eventyrlige og drabelige univers.

I hver bog findes et afsnit med fakta om rollespil og instruktioner til produktion af udstyr.

Rollespil består af:
• Til angreb, Orker!
• Død over elverne!
• Stop tyven, væbner!
• Riddere i duel!
• Tab og vind med samme sind!

Hvem henvender Rollespil sig til?
Rollespil er rettet mod elever i 2.-5. klasse til den selvstændige læsning. Serien henvender sig til dem, der interesserer sig for rollespil eller gerne vil lære og læse noget om rollespil.

Inspiration til rollespil
Find inspiration til, hvor man kan spille rollespil og købe rollespilsudstyr:

Hvor kan man spille rollespil?
rollespil.dk
liveforum.dk

Hvor kan man bestille rollespilsudstyr?
goblingate.dk
faraos.dk
dragons-lair.dk

Serie

Superbørnene kan …
Serien Superbørn er super lette bøger til legelæsning og læsetræning allerede fra 5 år, dvs. til det sidste år i børnehaven og til børnehaveklassen/1. klasse. Børnene får her et reelt tilbud på gode oplevelser, mange samtaleemner og glæden over succesen ved selv at kunne læse ord, billeder og sætninger.

Den enkelte bog er på 15 sider og max. 50 ord, men inddrages Bodil Molichs meddigtende og fantasifulde illustrationer, er bogen på mindst 125 sider!

Seriens børn, ridder Sven, heksen Sille, Siggi Supermand, Sami tryllekunster og prinsesse Selma er rigtig gode til at hjælpe hinanden med hverdagens små og store problemer på en sjov og fantasifuld måde.

Serien Superbørn består af 12 bøger.
• Hokus Pokus
• PC-musen
• Super sej
• Ridder Sven
• Super sundt
• Gæk, gæk...
• Sæt b foran ørn
• Kan I gætte?
• Jorden er giftig
• Sille hekser
• Sip og Skrat
• Godnat gys.

 

Serie

Team A - krimibøger til bogdroppere
Kamille og Bastian starter Team A, et detektivbureau. A for Amager, hvor de deler værelse som sammenbragt familie. Og det bliver Team As første mission: at skrabe penge sammen til en væg, så de ikke behøver at se på hinanden. I de følgende bøger er der andre missioner der kræver opklaring.

Team A er en krimiserie med mange mysterier, spænding og humor, der sigter efter især drengelæsere mellem 9-11 år. Serien er ikke læsepædagogisk bearbejdet, da det er tanken, at en god handling øger motivationen for at klare selv de sværeste ord.

Børne- og ungdomsforfatterne Daniel Zimakoff og Ida-Marie Rendtorff står bag serien, der udspiller sig i et realistisk miljø på Amager, hvor forfatterne selv har boet.

I lektørudtalelsen står blandt andet:
”… Krimierne er et godt bud på en kickstart af læsning for drengelæsere mellem 8-10 år.
 Og sådanne bøger kan vi ikke få nok af.”

Udkommet:
Computermysteriet (Nu også på engelsk - find den her)
Den forsvundne silkeabe (Nu også på engelsk - find den her)
Kidnappet (Nu også på engelsk - find den her)
Sabotage
Dødens drug
Kuppet.

Serie

Gennem tekst og manga-tegninger fortælles historien om drengen Toron, der vokser op som forældreløs, bliver mesterkriger og forsøger at befri sine forældre fra en slavelejr.

Alt sammen ved hjælp af taynikmaen, som efterstræbes af tyve.

Toron-sagaen er skrevet af forfatterne til de populære Taynikma-bøger og er fortællingen, om hvordan den magiske taynikma blev til.

Handlingsmæssigt ligger bøgerne før Taynikma-serien.

Serie

Når ord bliver til tanker
Zakarias er det drengede modstykke til Frøken Ignora i vandtårnet. Serien omfatter fem realistiske fortællinger om storbybarnet Zakarias og hans oplevelser med venner og familie. De stemningsfulde historier er skrevet med god fornemmelse for, hvad børn tænker, og hvad de gerne vil have styr på. Det handler om at være både stærk og sårbar, og hvordan man som barn finder ud af, at man faktisk er begge dele og kan leve med det.

Zakarias får børnene til at stille spørgsmål - både til teksterne og til livet.

Sider

Side 2 af 2