"Lektørudtalelse"
Et fremragende materiale til såvel undervisning i dansk på mellemtrinnet som til blot at orientere sig i
Her er et fremragende materiale til såvel undervisning i dansk på mellemtrinnet som til blot at orientere sig i. Forfatterne formår at skabe spændende og afvekslende fordybelsesopgaver med udgangspunkt i et stor og velkendt forfatterskab. Uddrag af romaner, billedbøger og illustrationer - både de tegnede og de fotograferede danner rammen om alsidige danskfaglige aktiviteter lige fra at lave personkarakteristikker til formalistiske opgaver - udformning af artikler, videredigtning af episoder mv. Endvidere er små dele af teksterne, anmeldelser, udsagn o.l. skrevet på svensk, så forpligtelsen til at arbejde med de nordiske sprog er medtænkt. Herudover er der en lettilgængelig artikel om Astrid Lindgrens liv (18 s.). Layoutmæssigt veksles mellem tospaltet tekst i de informative afsnit, mens tekstuddragene er i en spalte. Der er en fin afveksling af originale illustrationer i farve, der gør dette materiale til uundværligt materiale i danskundervisningen på 3.-6. klassetrin.