"Lektørudtalelse"
Flot og anderledes bog med en spændende faktionstekst
Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen er beregnet til børn på 9-12 år, og da hovedteksten er udformet som en faktionstekst, kan den måske fange børn, som ikke kun er til skønlitteratur.
Beskrivelse
Faktionsteksten er både spændende og letlæst, og slutningen er et glimrende eksempel på "survival of the fittest". Undervejs i handlingen er der indføjet faktabokse og -fotos, som underbygger glimrende. Illustrationerne består i øvrigt af naturalistiske tegninger, som føjer sig stemningsmæssigt til den velskrevne tekst.
Sammenligning
Bogen indgår i en ny serie, "Hvem vinder?" Den beskriver Nordens store dyr, når de mødes i en lige duel på liv og død. Noget lignende findes ikke. Der er mange titler om hhv. hvalros og isbjørn, men ingen som den foreliggende.
Samlet konklusion
Flot og anderledes bog med en spændende faktionstekst.