"Lektørudtalelse"
Det er kvalitet for begynderlæseren
Kort om bogen
Hugo og Anna ser en tyv, da de er på vej hjem fra skole. For de alleryngste begynderlæsere 6-7 år.
Beskrivelse
En realistisk fortælling. En mand kommer løbende ud fra en bank med en pose i hånden. En kvinde råber op om tyveri. De to børn ser, at manden taber sin mobiltelefon. De samler den op og giver den til kvinden og får tak, fordi det da bliver muligt at finde manden. Teksten består af få, korte sætninger, hovedsagelig med ligefrem ordstilling. Teksten er skrevet med store typer. Illustrationerne fylder mest og er i farver. Udgivelse i serien "Mini PS". Let-tal: 6, lix: 4.
Vurdering
Ved hjælp af en godt samspil mellem tekst og illustrationer hænger denne lille hverdagsfortælling fint sammen, også trods det meget lave lix og let-tal. Det er kvalitet for begynderlæseren.
Andre bøger om samme emne/genre
I serien "Lydret dingo" findes ligeledes gode hverdagshistorier for samme målgruppe.
Til bibliotekaren
Anbefales til kassen med selvlæsningsbøger for 0. og 1. klassetrin: 6-7-årige.