IndlæserVent venligst…
Indlæser
Del af forlagshuset Lindhardt og Ringhof

https://www.alinea.dk
135 , 00 kr.
168 , 75 kr.
Ulvs rejse, bind 4. Gråmænd

Ulvs rejse, bind 4. Gråmænd

Fjerde og sidste del af serien starter hos de grå mænd, den vilde flok, der havde overfaldet og nedbrændt Ulvs landsby. Gråmændene havde slæbt Ulvs søster, Rina, med over de høje bjerge og ned til floden. Her bliver hun fedet op for at blive stor og stærk inden månen bliver rund, hvor en af gråmændene vil gøre hende med barn.

Ulv, Malto og Hurl har forladt bjergene og fuglefolkene og er nået ned til floden. Det lykkes dem at overliste nogle gråmænd, så de både får mad, våben og en båd. Glæden bliver kort, for snart sejler de ind i et udspændt net. Malto og Hurl bliver taget til fange, mens Ulv undslipper. Ulv følger efter ud til hytterne, der står på pæle i vandet. Han overmander en sovende vagtpost og får vennerne befriet. Nu mangler han bare at finde Rina. De finder hende og flygter ud mod havet, hvor de får hjælp fra uventet kant. På vejen hjem støder de igen på trolde, dværge og wolfere – og ikke mindst Aqilla, til Ulvs store glæde.

Ulvs rejse er fire spændende fortællinger til børn fra 10 år. Handlingen udspiller sig i et oldtidsmiljø, hvor Ulv og Malto kæmper mod ondskaben i en verden af uhyrer, mærkelige væsner og mange andre farer. De støder på menneskeædende trolde, kæmper, dværge og lumske grotter i deres jagt efter Ulvs bortførte søster.

Lix 23,5

1. oplag 2013.

Lektørudtalelsen lød blandt andet:

”Bogen henvender sig til de dygtige læsere i tredje klasse og op til svage læsere i sjette. Den kan bruges til træning af indholdslæsning, som en del af et læsekursus eller til ren underholdning.”

”Historien er ledsaget af forfatterens illustrationer i farver. De dominerer siderne, er smukke og støtter tekstens drama på fornemmeste vis.” ”Forsiden viser trioens natlige besøg i Gråmændenes lejr. Den sælger bogen godt, og bør lokke nysgerrige til.”

”Den sidste del i serien lever helt op til sine forgængere. En dramatisk og spændende afslutning på serien om Ulv”

Mads Overmark, Lektørudtalelse (13/39) 5 063 718 2 (BS)


 

 


Forfatter(e): Orla Klausen
ISBN: 978 87 7369 818 1

Læs mere >

< Læs mindre

På lager
ISBN:
9788773698181
1. oplag 19. aug. 2013
48 sider
Niveau: 4. klasse Fag: Dansk 1. udg. 2013 Forlag: Alinea Redaktør: Jesper Lyders Andersen
168 , 75 kr.
135 , 00 kr.
Prisen er inkl. moms
Prisen er ekskl. moms