"Folkeskolen"

”Veje til engelsk er en fagpjece fra Special-pædagogisk forlag. En tyk pjece eller en tynd bog. Vælg selv. Under alle omstændigheder er udgivelsen overskuelig og let læst. Og på trods af manglen på ny, glat asfalt på vejene til engelsk byder udgivelsen på en række nyttige informationer, som kan sikre en lidt mere sikker færden i trafikmylderet i engelskundervisningen.”
”Bogen giver forslag til metoder eller tilgange til undervisningen uden at tilbyde egentlige strategier eller konkrete øvelser. Læseren kan m-a-ske savne lidt mere konkret hjælp, men på den anden side er det uhyre vigtigt at forstå, at der netop ikke er nogen let vej gennem dysleksijunglen. Det kræver vedholdenhed, forståelse, differentiering og fokus at hjælpe elever med skrive- og læsevanskeligheder til at beherske endnu et sprog. ”Veje til engelsk – når man har læse- og skrivevanskeligheder” tilbyder en overskuelig og let læst indgang til dysleksiens mange udfordringer.”