EINSTEIN + TV-STJERNE = JO RØISLIEN

Han har haft flere tv-seere end X Factor herhjemme. Han skriver autografer på gaden og tager selfies med fans. Man skulle tro, at han var rockstjerne. Det ville han også gerne være som barn, men blev statistikprofessor i stedet for. Hemmeligheden bag Jo Røisliens popularitet er at få matematik til at handle om livet.

Hvis man skulle lave Jo Røislien om til en måleenhed - og hvorfor egentlig ikke? - så ville en ’Jo’ være lang, skæv og nok også lidt ulogisk. For hvor består fornuften i, at en statistikprofessor er en af Norges mest populære tv-personligheder?

Skal man regne dén ud, bliver det et plusstykke, der involverer over 677.000 seere og en hulens masse autografer. For Jo Røislien er en matematiknørd med rockstjernestatus i Norge. Hans programrække ”Siffer” blev på finaleaftenen set af 40 procent af alle dem, der så tv. Hans programmer om matematik havde flere seere end den seneste danske X Factor-finale. Vel at mærke programmer, der handler om talsystemer, geometri, spilteori og skalering.

”Noget af det smarteste, jeg gjorde, da jeg begyndte at lave tv for 10 år siden, var at samarbejde tæt med folk, som ikke var specielt interesserede i matematik,” siger Jo Røislien.

Man skal da heller ikke se mange minutter af hitserien ”Siffer” for at forstå, hvorfor tv-seere i hobetal har lænet sig frem i lænestolen.

”Programmerne blev en enorm øjenåbner for folk. Matematik var pludselig interessant, underholdende og spændende. Bare det at vi smilede, mens vi talte om matematik, var utænkeligt,” fortæller Jo Røislien.

Angst for matematik
Det er 10 år siden, at ”Siffer” blev sendt på NRK. Efter den kom en lang række populærvidenskabelige serier på Norges nationale tv-station. Nordmændene talte om matematik og videnskab på en helt ny måde i de år. Men der er også et ’men’, som fører helt op til i dag. ”Serien gjorde en forskel.  Jeg skriver stadig autografer og tager selfies med folk på gaden. Alligevel må jeg med tristhed sige, at vi nu 10 år efter stadig snakker om matematik som noget, man nærmest kan have angst for. Politikere og skuespillere, som er i en magtposition, står stadig frem i interviews og siger med stolthed, at de er dårlige til matematik. Man bliver helt træt af at høre på det. Og det tunge hverdagsjob i dét falder jo hos matematiklærerne ude på skolerne,” siger Jo Røislien. Og så er vi ved det, som Vild med matematik har sat ham i stævne for: formidling af matematik. For hvordan gør man det, så endnu flere elever læner sig frem over skrivebordet? ”Det er blevet bedre. Jeg oplever, at børn og unge har fået en større forståelse for, at tal og matematik siger noget vigtigt om verden. Men vi skal endnu længere. Vi skal integrere matematik i samfundsfag, kultur og teknologi, så elever forstår, at det hele er blandet sammen,” mener Jo Røislien.

Oda Hveem

Corona er verdens bedste case
Til hverdag arbejder han som professor i medicinsk statistik. Oprindeligt er han uddannet ingeniør og har en doktorgrad i geostatistik med fokus på petroleum og olie. For ham er der ikke langt fra råstoffer til hjertesundhed, fordi det alt sammen handler om at bruge tal til at forstå strukturer i verden. Det er for ham langt mere interessant at bruge matematik på levende ting end døde. Og det vil det formentlig også være for andre.

”Traditionelt bruger man matematik til at lave biler eller planlægge en rejse til Mars. Døde ting. Som ingen mennesker forstår. Kobler man matematik til det levende, bliver det spændende,” mener han og giver et aktuelt eksempel:

”Coronapandemien er en helt utrolig gratis case til at vise vigtigheden af tal og matematik. Der findes masser af grundlæggende matematik i en smitsom sygdom. Den vigtigste ting, hvis du spørger mig, er eksponentiel vækst, som Einstein kaldte ’den stærkeste kraft i universet’. Det er den, politikerne har med at gøre lige nu. At 1 bliver til 2, som bliver til 4, 8, 16, 32. Det er det, der gør, at vi skal vaske hænder. Corona er verdens bedste eksempel på, hvad der sker, når eksponentiel vækst rammer et samfund,” forklarer han og giver et eksempel mere: "Når vi taler om kontakttallet, som kan være over eller under 1, så har vi muligheden for at lære elever i skolen, at det ikke altid er 0, som er 0. I det her tilfælde er det 1, som er 0. Pludselig er tallene anderledes. Nu kan vi diskutere, hvad tal egentlig er,” foreslår Jo Røislien.

Det abstrakte skal med
Et af de problemer, som matematikfaget har, er, at: ”Det frarøver mennesker at være mennesker”, som Jo Røislien udtrykker det. Matematik er til forskel fra dansk et fag, hvor der kun er rigtige eller forkerte svar. Staver eleven forkert i dansk, skal læreren nok forstå meningen. Regnes der forkert i matematik, får eleven at vide, at det er forkert. Der er ikke noget tolkningsrum i matematik.

”Det gør matematik til et meget nøgent fag. Der er ingen steder at gemme sig, hvis man ikke får det rigtige resultat. Derfor kan matematik godt opleves som noget, der frarøver eleven at have en personlig opfattelse, som jo ellers er det, der gør os til mennesker. Derfor er det vigtigt at få den abstrakte overbygning på matematik med,” mener Jo Røislien.

Når man lærer elever, hvordan de skal regne omkredsen eller diameteren ud på en cirkel, er det ifølge Jo Røislien godt at gå ud i virkeligheden og vise eleverne, at i naturen findes der ingen perfekte runde cirkler. Er et bilhjul eller et æg for eksempel rundt nok? Hvad betyder det for de matematiske formler?

”Der er ingen af de problemer, jeg løser inden for sundhed, som har en perfekt matematisk formel, og som forstår kroppen fuldstændig. Derfor har jeg samtaler i frokoststuen om matematik, som andre har om kunst og filosofi. Dét kunne jeg godt ønske mig, at børn og unge fik at se,” siger Jo Røislien og afslører, at han faktisk ikke selv som barn var interesseret i matematik i skolen. Selvom han tog tid på sine egne toiletbesøg og udregnede transporttiden op (45 min.) kontra ned (5 min.) på sin yndlingsskibakke som barn, så drømte han om at blive musikstjerne. Alligevel endte han som statistikprofessor.

”Tænk på alle de børn, der bare er en lille bitte smule mindre interesserede i matematik, end jeg var. De vælger at blive noget helt andet langt væk fra matematik. Men tænk, hvis vi for eksempel kunne fortælle alle de børn, der går op i klimakrisen, at det ikke er politik, men matematik, der kommer til at redde verden,” siger han.

Oda Hveem

3 GODE RÅD TIL FORMIDLERE AF MATEMATIK

1 HUSK AT LEGE MED REGLERNE!
Ligesom dansk ikke kun er bøjninger af verber, er matematik ikke multiplikationstabellen. Tænk, hvis børn og unge aldrig fik lov at skrive tekster om sommerferien eller læse spændende bøger, men i dansktimen kun skulle bøje verber og analysere sætningsopbygning. Alligevel er det akkurat det, vi ofte gør i matematik. Vi fokuserer på reglerne og ikke de sjove anvendelser af reglerne.

2 HUSK, AT DET IKKE ER FARLIGT AT REGNE FORKERT!
Jeg er statistiker og forsker i sundhed. Det er matematik, som handler om liv og død – bogstavelig talt. Alligevel regner jeg forkert hele tiden. Men jeg er ikke så bange for at regne forkert. Jeg er bare blevet rigtig god til at finde fejlene og rette op på dem, så det bliver rigtigt til sidst.

3 DROP DE TO STREGER UNDER SVARET!
Jeg har ikke sat to streger under svaret, siden jeg var færdig i skolen. Matematikken er i sig selv perfekt, et eget univers, hvor der kun findes rigtigt og forkert, sort og hvidt, og ingen gråzoner. Men matematikken skal anvendes på en uperfekt verden, som i det store hele består af forskellige nuancer af gråt. Det at bringe matematikken ind i det grå gør den ikke mindre smuk eller dårligere. Det gør den stærkere og mere relevant.

4 HURTIGE TIL JO RØISLIEN

  • Hvad var dit forhold til matematik, da du var barn?

”Jeg var ikke god til tal. Jeg var mere fascineret af at forstå strukturer i verden. For eksempel vidste jeg ikke, hvordan man fik venner, så jeg måtte studere, hvad andre mennesker gjorde og sagde. Jeg ledte efter systemer i verden. Men multiplicere og dividere var jeg ikke god til, for det var ikke matematik for mig."

  • Hvordan går det med matematikfaget i norske skoler?

”Skolen er blevet meget dygtigere til at undervise i matematik. I Norge er der indført en ny læreplan, som hedder ’Fagfornyelsen’. Den siger, at matematikfaget skal bruge mere komplicerede problemstillinger og vise eleverne, at der er flere måder at løse det samme problem på. At matematik kan være kreativt.”

  • Hjælper humor på formidlingen af matematik?

”Det er ikke vigtigt at være morsom. Men al god kommunikation er emotionel. Den del af befolkningen, som er glad for fakta, er i mindretal. De fleste mennesker siger: ”Javel, okay, det er facit”, og så stopper al snak der. Matematik skal være noget, vi taler om, ligesom vi taler om Game of Thrones og Fortnite. Der kommer det til at handle om følelser.”

  • Har du et yndlingstal, eller har tal en farve i dit hoved?

”Nej. Og det er bevidst, at jeg svarer på den måde. Den type spørgsmål forhindrer, at vi bygger bro mellem dem, der interesserer sig for matematik, og alle dem, der ikke gør. Vi bliver nogle særlinge, som er alt for forskellige.”

Blå bog

Jo Røislien

48 år. Far til to børn. Professor i medicinsk statistik ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Universitetet i Stavanger. Tilknyttet Stiftelsen Norsk Luftambulanse, som driver luftambulancetjenesterne i Norge og Danmark. Har været foran og bag kameraet på en række tv- og filmproduktioner om matematik og naturvidenskab, herunder udvikler af og vært på infotainment-tv-serien "Siffer" og bioteknologiserien "Kampen om livet", begge vist på NRK og også solgt til andre nordiske tv-stationer, herunder DR. Har også været programleder på Discovery Channel. Skriver desuden bøger og underviser. Oprindeligt uddannet ingeniør.

Vild med matematik 2021

Gratis magasin til dig, der er matematiklærer i grundskolen.