Multimodale fortællinger, Elevbog/Web
- Beskrivelse
- Yderligere info
I Multimodale fortællinger skal eleverne arbejde med at undersøge, eksperimentere med og fremstille fortællinger, hvor læseren selv er hovedperson og er med til at vælge handlingen. Med afsæt i en nyskreven Kenneth Bøgh Andersen-tekst som modeltekst skal eleverne fremstille en interaktiv fortælling, hvor de fortæller i både skrift, farver og billeder, altså multimodalt. Slutteligt skal de præsentere og låne deres interaktive multimodale fortællinger ud på biblioteket.
Eleverne lærer, hvordan skrift, tale, lyd og billeder alle spiller en vigtig rolle, når man skal fremstille tekster, fx interaktive og multimodale fortællinger. Her er det også vigtigt at kende til, hvordan man arbejder i forskellige faser, når man fremstiller tekster. Det får eleverne hjælp til i et fremstillingsloop og et responsloop.
Med Multimodale fortællinger udvikler eleverne deres evner inden for kompetenceområdet Fremstilling og får styrket deres skrivekompetencer samt en opmærksomhed på multimodale elementer i en fiktiv tekst.