Scenen ovenfor er hentet fra virkeligheden og er et eksempel på, hvilke misforståelser der kan opstå, når en udenlandsk elev begynder i den danske skole. Arifas klasselærer plejer at sørge for, at der er en elev i klassen, som følges med hende til klubben, men læreren har været syg, og de andre elever har ikke tænkt på det.
Scenen viser også, hvor sårbart det er, hvis det alene er klasselæreren, som skal sørge for at nyankomne flersprogede elever får en god skolestart. En anden løsning kunne være, at teamet på forhånd og i fællesskab havde talt om, hvad det indebærer for både skole, lærere og den nye elev at starte i skole i Danmark, og at de sammen tog hånd om alle de opgaver, der følger med.
Du og dine kolleger kan bruge denne artikel til at få konkretiseret denne snak. I får først forslag til, hvordan I kan være med til støtte eleven og hans eller hendes forældre, så de får så god en begyndelse i det danske skolesystem som muligt. Og herefter får I gode råd til, hvordan I kan inddrage eleven i undervisningen på en enkel og overskuelig måde og til, hvordan I på tværs af temaet kan støtte hinanden – til glæde for både eleven, dine kolleger og dig selv.
SÆT ORD PÅ DET SELVFØLGELIGE
Det er ofte meget krævende for nyankomne elever at begynde i skole i Danmark. Alt er nyt. Både lærere, undervisningsformen, sproget og kammeraterne. Eleven skal derfor bruge utrolig mange ressourcer hver eneste dag.
Som lærer kan du og dine kolleger hjælpe en nyankommen elev ved at huske på, at det som I og jeres elever opfatter som det mest naturlige, kan være helt nyt for eleven og hans eller hendes familie. Sørg derfor for at fortælle elev og forældre om stort og småt, fx både hvordan vi gør i skolen i Danmark, og det helt lavpraktiske, fx hvor toiletterne er, og hvordan eleven skal gøre opmærksom på, at han eller hun er tissetrængende, og at vi bl.a. fejrer fastelavn, hvor eleverne skal møde udklædt.
Her er nogle forslag til, hvad I kan tale med den nye elev og hans/hendes forældre om. Gerne sammen med en tolk. Vær opmærksom på, at det kun er eksempler og slet ikke fyldestgørende.
Lærerens rolle (foruden undervisningsrollen)
Læreren er interesseret i at lære eleven at kende.
Nogle gange taler man med læreren om, hvordan det går med at lære.
Læreren slår ikke.
Undervisningen
I timerne skal man være aktiv. Sige noget og øve sig. Også selvom det tager lang tid at lære.
Man arbejder sammen med de andre elever i klassen og lytter til hinanden. Det lærer man af. Det er ikke kun læreren, som lærer eleverne noget.
Ofte præsenterer man det, man har lært, for hinanden.
Man tager på udflugt.
I klassens time/klassens tid taler man om, hvordan man det. Hvad gør dig glad? Hvad gør dig sur? Hvordan kan du hjælpe andre?
Alle elever rykker automatisk op i næste klasse efter sommerferien.
Også forældrene har brug for at få viden om skolen i Danmark, fx:
I skolen
Barnet skal være udhvilet og klar til at lære, når det møder i skole. At få søvn nok er ofte et stort problem for især flygtningebørn. Familiens døgnrytmer kan være nogle helt andre, end den døgnrytme, som passer til en dansk skoledag, hvor der ikke er et hvil midt på dagen. Nogle forældre er måske ikke klar over, hvor meget søvn et barn har brug for, men regner med, at barnet sover efter behov. Samtalen om søvn er derfor vigtig, fordi søvnunderskud hurtigt fører til manglende læring og trivsel.
Barnet skal have en madpakke og en drikkedunk med vand med i skole, så han eller hun hele tiden har energi nok. Gør opmærksom på, at madpakken skal indeholde brød, ris, bulgur, frugt, grøntsager, pålæg og kød. Og ikke kage, slik og saftevand, fordi det ikke giver god energi.
Barnet skal ikke være den dygtigste i sin klasse, men skolen forventer, at barnet selv er aktiv og gør en indsats, og at han eller hun bliver bedre hele tiden.
I den danske skole slår læreren ikke.
Der holdes forældremøder og skole-hjem-samtaler. Det gør man for at både barnet og hele klassen trives. Det er en god ide at have en tolk med til møderne.
I skolen har barnet faget idræt sammen med sine klassekammerater. Både drenge og piger. Derfor skal barnet have tøj med til idræt, fx T-shirt, shorts/joggingbukser samt håndklæde. Efter idræt går eleverne i bad.
Efter skole
Alle børn i Danmark lærer at cykle. Mange børn cykler i skole og til legekammerater. Derfor kan det være, at deres barn skal have en cykel og en cykelhjelm.
Efter skole kan barnet gå i SFO eller klub. Der spiller man fx spil, laver mad, spiller bold eller syr. Man bliver bedre til at tale dansk af at gå i SFO/klub, og man bliver bedre til at bo i Danmark. Man skal selv betale for, at barnet går i SFO.
I Danmark inviterer klassekammeraterne ofte til fødselsdag hos hinanden, hvor de leger og spiser mad og slik. De fleste forældre tager hensyn til, at nogle børn ikke spiser svinekød.
STØT ELEVENS SPROGLIGE, FAGLIGE OG SOCIALE UDVIKLING GENNEM ET STÆRK TEAMSAMARBEJDE
Som lærer til en nyankommen elever er du og dine kolleger også i en ny situation. Det er ikke hver dag, at I får en ny elev i klassen, som ikke kan tale sproget. Og hvordan undgår I, at eleven blot opbevares i klassen uden at lære noget? Og hvordan kan I både tilgodese hele klassen og samtidig den nye elev?
Der er hjælp at hente, hvis I i jeres team – og altså på tværs af fagene – gør tingene på den samme måde. Så har I mulighed for at hjælpe den nye elev godt på vej ind i skolen, klassefællesskabet, sproget og fagene.
Brug disse sprogpædagogiske råd til at sætte fokus på, hvordan I hver især arbejder med sprog i jeres fag i dag: Hvad lykkes I med? Hvad kan I gøre anderledes? Hvilke råd fra listen I kan bruge fremover?
1. Brug sprogmakkere. Giv den nye elev en dansk makker, der både hjælper med praktiske og sproglige opgaver. Det udvikler begge elevers sprog- og begrebsapparat. Lad opgaven med at være sprogmakker gå på skift mellem eleverne.
2. Sørg for, at eleven veksler mellem at lytte, tale, læse og skrive så ofte som muligt. Helst i hver lektion. Man kan ikke lære sprog uden at bruge det selv, så sørg for, at eleven især bruger sproget aktivt, dvs. taler og skriver.
3. Støt eleven i at turde bruge sproget, og ros ham eller hende for at være modig. Lad også eleven bruge de sprog, som han eller hun allerede har, som en ressource. Fx gennem forældrenes viden om et emne eller YouTube-klip på modersmålet eller et andet sprog, eleven kan.
4. Skab forforståelse, inden du introducerer et ord, en opgave eller et emne. Brug fx billeder, konkrete genstande eller enkle YouTube-klip til at skabe en kontekst. Så hænger nye ord og begreber bedre fast.
5. Arbejd systematisk med to centrale ord fra dagens eller ugens undervisning. Brug arket Skriv et ord fra timen. Har du ikke tid til at færdiggøre arbejdet med eleven, så lad en voksen med sprogstøttefunktion fortsætte.
6. Brug skriveordrer, der skriftligt beskriver opgaven. Opgaver, der stilles mundtligt, glemmes hurtigt. Formuleres opgaven derimod skriftligt, kan eleven fastholde kravene og vende tilbage til den. En skriveordre kan fx lyde sådan:
Du skal skrive en informerende faktatekst om de otte planeter i solsystemet.
Teksten skal fylde 1-2 sider. Du skal bruge bøgerne i klassen/eller web-sitet xxxxxxxx til at finde information.
Teksten skal have en overskrift, en introduktion og otte afsnit. Der skal være en mellemrubrik over hvert afsnit.
I opgaven skal der være billeder af alle planeterne.
Du skal aflevere din opgave den 6. oktober. Opgaven skal være på papir.
7. Stilladser elevens arbejde ved hjælp af skriverammer og teksttype-arbejde. Det støtter elevens sproglige udvikling og kan med fordel bruges til at styrke udviklingen af sprog hos alle elever i klassen.
Klik her for at downloade plakaten med 7 gode råd til arbejdet med flersprogede elever.
Om Fart på dansk, To ord fra timen
Andetsprogskonsulent Mette-Maria Rydén er forfatter til Fart på dansk, To ord fra timen, som er et tværfagligt hæfte, der klæder lærerne i teamet på til at arbejde med sprog sammen med eleven på en enkel og systematisk måde.
Hæftet er et dialoghæfte og skal formidles til eleven. I hæftet præsenteres de store fag – dansk, matematik, engelsk, historie og naturfagene – med fokus på hvad man typisk arbejder med i faget, og eleven kan prøve hvordan. Desuden introduceres eleven og hans/hendes forældre til, hvad det vil sige at gå i skole i Danmark.
Til hæftet hører en lærervejledning med konkrete råd til, hvordan teamet tager imod eleven, og hvordan man samarbejder om eleven. Vejledningen indeholder også en kort faglig vejledning til hvert af de fem fag, så faglæreren hurtigt kan få viden om, hvordan man kan gribe undervisningen af nyankomne elever an.
